Belgien viser, om det ønsker fængsler i Kosovo, regeringen Kurti siger, at det har startet et skeet med dem, eller ingen kompetencer.

Belgien overvejer muligheden for at bygge eller leje et fængsel i udlandet, hvor Kosovo nævnes som en mulighed.

Kosovos menneskerettighedsorganisationer er imod en sådan aftale og understreger risikoen for sikkerhed og lighed blandt fanger. Kosovo har allerede en tiårs aftale med Danmark om at huse danske fanger.

Belgien overvejer muligheden for at bygge eller leje et fængsel uden for landets område, og belgiske medier har nævnt Kosovo som en mulig mulighed.

Den 6. oktober blev den belgiske justitsminister Annelyes Verlinden og asyl- og migrationsminister Anneleen Van Bossuyt i Kosovo, hvor de mødtes med præsident Vjosa Osmani og justitsminister Blenim Saum samt Albanien.

Officielle medierapporter fra disse institutioner er ikke blevet nævnt, at de under møderne har været drøftet bygning eller leje et fængsel.

Men ifølge Radio Free Europe kilder, er spørgsmålet kort nævnt af belgiske embedsmænd -- “uden nogen detaljeret diskussion af Kosovo side”.

Efter at have opholdt sig i de to vestlige Balkanlande, den belgiske justitsminister Verlinden, Facebook at hendes land overvejer “muligheden for at opbygge et fængsel i udlandet for ulovlige kriminelle”, men ikke nævnte nogen specifik stat.

I samme stilling sagde hun, at der er 307 albanere i belgiske fængsler, hvoraf 253 uden opholdstilladelse.

“Hvis nogen er dømt her og har ingen ret til at blive, kan han blive dømt i oprindelseslandet. Det betyder en ordentlig straf og særlig fordel for effektiviteten af vores” fængsler, skrev Verlinden.

Free Europe Radio sendte e-mail til adressen på sit ministerium og den belgiske regering med spørgsmålet om, hvorvidt dette land er interesseret i at bygge eller modtage et lejet fængsel i Kosovo, men ikke efter en uges ventetid fik et svar.

Som svar på REL-spørgsmålet sagde Kosovos justitsministerium, at landets regering, som er ved magten i slutningen af marts, ikke har beføjelser til at vedtage nye initiativer til internationale aftaler eller til at indlede sådanne forhandlinger.

“Så vidt der er mulig enighed om at bygge eller leje et fængsel i Kosovo af den belgiske stat, er der i øjeblikket ikke en sådan aftale, eller nogen formel udviklingsproces”, ministeriets svar sagde.

Free Europe Radio spurgte også Kosovos præsident Vjosa Osmanis kontor, om fængselsspørgsmålet blev drøftet på mødet med belgiske embedsmænd.

Fra dette kontor sagde de, at “alt er klart og er placeret i mediecommuniqué”.

I det kommuniké, der blev offentliggjort den 7. oktober, nævnte præsidentens kontor intet om nogen aftale eller diskussion af fængsler.

Det sagde, at på mødet var der gode bilaterale forbindelser mellem Kosovo og Belgien, samarbejde om retlige anliggender, sikkerhed, retsstatsforhold, den europæiske integrationsproces samt samarbejde om sikkerhed og forsvar”.

Hvad siger de belgiske medier?

I en offentliggjort artikel på hjemmesiden vrt.beDen 9. oktober skriver han, at de to belgiske ministre, Verlinden og Van Bossuyt, var på en mission til Albanien og Kosovo for at finde løsninger på de overfyldte belgiske fængsler.

De sagde, at de hørte “beredskab af de nuværende ministre” i begge lande til at diskutere muligheder.

Det blev navnlig sagt, at bygning eller leje af et fængsel i Kosovo er blevet gennemgået for at overføre ulovligt forbudte personer der.

Ifølge denne rapport er omkostningerne også betydelige.

Danmark skal betale 200 millioner euro for Kosovos infrastruktur og fængselsvagter.

Belgien vil også blive påvirket betydeligt, selv om det nøjagtige beløb endnu ikke er oplyst.

Til gengæld for overførsel af fanger ønsker Kosovo ifølge denne betænkning støtte til sine ambitioner om at blive medlem af EU.

Den “vil være op til os alle at hjælpe Kosovo i denne retning”, Van Bossuyt blev citeret som at sige.

Kosovos organisationers modstand mod belgisk kontroversiel plan

Menneskerettighedsorganisationer i Kosovo siger, at de er imod en sådan aftale.

Ifølge Rådet for beskyttelse af menneskerettigheder og frihedsrettigheder udgør Belgiens kontroversielle plan om at sende fanger til Kosovo en trussel mod sikkerheden og krænkelserne af menneskerettighederne.

Bestyrelsens administrerende direktør, Behxhet Shala, siger, at en sådan aftale ville diskriminere fanger i Kosovo og risikere at øge kriminalitet, prostitution og menneskehandel.

Han tilføjer, at Belgien kan bruge “institutionel arketypen” i Kosovo til at indføre en aftale, der ligner Danmarks, og som det også er kritisk over for.

Ifølge ham har denne aftale legaliseret den parallelle gennemførelse af to forskellige kriminelle systemer -- det meget avancerede danske, og det Kosovo, der står bag standarderne.

Shala siger, at KMDLNJ, selv om det ikke fysisk overvåger fængsler, på grund af manglende enighed med justitsministeriet, opretholder regelmæssig telefonkontakt med fanger, advokater og deres familie.

For Mehmet Musaj fra Kosovos center for rehabilitering af Tortur Survivors (QKRMT) organisation, der overvåger korrektionssystemet i Kosovo, kan sådanne aftaler skabe dobbeltmoral mellem lokale og udenlandske fanger, hvilket krænker lighedsprincippet.

Det er vigtigt, at enhver mulig aftale garanterer de samme standarder for alle, vilkårligt orgie, og omfatter uafhængige overvågningsmekanismer for overholdelse af menneskerettighederne”, fortæller han Radio Free Europe.

Ifølge ham ville en sådan aftale kun give mening, hvis den gav fuld respekt for menneskerettighederne, gennemsigtighed og konkrete fordele for Kosovo, f.eks. udvikling af institutionel kapacitet eller forbedring af korrigerende infrastruktur.

Både Shala og Musaj siger, at Kosovo hidtil ikke har kontaktet nogen institution om dette emne.

Nogle medier I Albanien har landet afvist Belgiens anmodning om opførelse eller leje af et fængsel, men justitsministeriet bekræftede det ikke for Radio Free Europe.

Aftale med Danmark, forhandlinger om udenlandske fængsler

Kosovo har allerede en tiårs aftale med Danmark, hvor 300 danske fanger vil blive anbragt i Gjilan-fængslet.

Kosovo-forsamlingen ratificerede denne aftale den 23. maj 2024, mens fængselsvæsenet tidligere over for Radio Free Europe bekræftede, at den første overførsel af fanger forventes at finde sted i første halvdel af 2017.

I henhold til aftalen vil fanger, der vil blive overført, ikke være danske statsborgere og vil ikke have høj risiko. De vil ikke blive dømt for krigsforbrydelser, terrorisme eller alvorlige psykiske lidelser.

Til gengæld vil Kosovo drage fordel af over 200 millioner euro, hvoraf en del vil blive investeret i Kosovo-korrektionstjenesten, mens resten vil være i vedvarende energi.

Ifølge Behxhet Shala bør udlejning af fængsler stoppes, da “i den langsigtede plan, vil disse aftaler skade og svække Kosovos fængselssystem”.

Han tilføjer, at interessen tidligere har vist Det Forenede Kongerige og Østrig, mens Belgien ifølge ham har taget mere konkrete skridt gennem møder med Kosovos ledere.

Direktør Ismail Dibran for Kosovo-korrektionen bekræftede i maj i år, at nogle europæiske stater har udtrykt interesse for at sende deres fanger til Kosovo, men at disse anmodninger er blevet afvist uden at specificere, hvilke stater der var berørt.

Denne institution besvarede ikke spørgsmål fra Radio Free Europe om Belgiens mulige interesse i at bygge eller leje et fængsel i Kosovo.

Tidligere i år har Kosovo indvilget i at huse 50 migranter fra tredjelande, der er blevet i USA, samtidig med at landet har erklæret sig rede til at huse selv asylansøgere, som Det Forenede Kongerige har afvist.

Efter det regerende Talebans tilbagevenden i Afghanistan i 2021 har Kosovo beskyttet omkring 1.900 afghanske statsborgere, som er blevet evakueret fra dette land.

Anerkendelserne siger, at sådanne aftaler er til gavn for Kosovo, f.eks. investeringer eller specifik støtte, men ingen fremskridt i retning af medlemskab i EU eller nogen anden organisation.

Ifølge menneskerettighedsorganisationer er disse aftaler politiske og bringer migranters eller fangers rettigheder i fare. / Radio Free Europe/ Periskopi /