Topmødet i Berlin i London

Topmødet i Berlin med deltagelse af ledere fra det vestlige Balkan og ledere fra flere EU-lande er begyndt i London.

Lederne forventes at tale om at styrke det politiske, økonomiske og infrastrukturelle samarbejde og fremskynde Balkanlandenes europæiske integration.

Berlin-processen er et diplomatisk initiativ, der blev iværksat i 2014 af den daværende tyske kansler Angela Merkel, og som har til formål at bringe lande i regionen med EU.

Det Forenede Kongeriges premierminister Keir Starmer har budt velkommen til ledere fra Kosovo, Albanien, Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien samt repræsentanter fra Tyskland, Frankrig og andre EU-medlemmer.

Kosovo repræsenterer den nuværende premierminister Albin Kurti. Han blev modtaget af den britiske udenrigsminister Yves Cooper.

Albanien er repræsenteret af premierminister Edi Rama, Serbien repræsenterer premierminister Djuro Macut, Montenegros premierminister Milojko Spajiq, Nordmakedonien premierminister Hristan Mickoski, mens Bosnien er formand for Ministerrådet i Bosnien-Hercegovina, Borjana Christo.

Tysklands kansler Friedrich Merz deltager også i topmødet.

Dagen før topmødet tirsdag arrangerede British King Charles III en reception for deltagerne.

Hvad er Berlin-processen?

Berlin-processen blev lanceret i 2014 på initiativ af den daværende tyske kansler Angela Merkel.

Formålet med de årlige topmøder er at styrke samarbejdet mellem landene på Vestbalkan Kosovo, Albanien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Nordmakedonien og gradvist bringe dem tættere på EU.

Af de seks lande i regionen er kun Kosovo ikke en officiel kandidat til EU-medlemskab.

Inden for Berlin-processen er der i årenes løb indgået adskillige aftaler og erklæringer, men mange af dem er ikke blevet gennemført.

Storbritanniens udenrigsministerium sagde i et kommuniké, at lederne vil tale om stabilitet, sikkerhed og økonomisk samarbejde i regionen, hvor kampen mod ulovlig indvandring, især på de vigtigste smuglerruter, vil blive fremhævet som et centralt emne.

Storbritannien forventer, at topmødet styrker sit samarbejde med europæiske partnere om at gennemføre regeringens strategi om at styrke grænserne, slå bander og returnere dem, der ikke har ret til at blive i deres oprindelseslande.

Hun understregede også, at Det Forenede Kongerige søger at genopbygge sit forhold til EU.

Hidtil har lederne af Vestbalkan og EU mødtes 11 gange: fire gange i Berlin og én gang i London, Wien, Paris, Trieste, Poznan, Sofia og Tirana. / REL / Periskop.